Forskningsdata til rådighed for forskere og studerende

Oversigten viser datamaterialer, du kan genanvende til analyser af historiske forhold

Hovedparten af datamaterialerne kan åbnes med Notepad og Excel. Ved at klikke på en undersøgelses titel får du mere indormation om indholdet og mulighed for at bestille materialet

Øresundsundersøgelsen, 1784-1795 Hans Christian Johansen. Kodning af materialet i regnskaberne for Øresundstolden 1784-95 38

Registret for rekonstituerede familier, 1741-1801 Hans Christian Johansen. Undersøgelsen indeholder samtlige registreringer på folketællingslisterne 1787 og 1801 samt i kirkebøgerne for 26 danske landsogne

Den danske bybefolkning i det 18. århundrede Hans Christian Johansen. Undersøgelsen beskæftiger sig med forholdene i de større danske provinsbyer i det 18. århundrede. Den søger at fastslå, om forholdene i byerne var væsensforskellige fra forholdene på landet mht. fødselshyppighed, dødelighed, familiestruktur etc., og om sådanne forskelle hængte sammen med sundheds- og sædelighedsforhold, socio-økonomisk struktur mv. Odense by er udvalgt som analyseobjekt, dels på grund af en passende størrelse, dels fordi kildematerialet set med både danske, og især internationale, øjne er særdeles velbevaret

Kapitaldannelsen i Præstø, 1695-1801 Poul Steen. Med undersøgelsen søges givet en oversigt over og en analyse af anskaffelse og akkumulation af kapital: hvor kommer pengene fra, hvad gives der pant i, hvad er lånenes løbetid, samles pengene i visse familier etc

Politisk og social udvikling (Fredericia 1870-1901) Jørgen Elklit. Hovedformålet med dette projekt er at analysere: 1) Udviklingen i de sociale strukturer 1870-1901. 2) Den politiske mobiliserings forløb under forskellige sociale, økonomiske, kulturelle og territoriale betingelser. 3) Samspillet mellem den sociale udvikling (industrialisering,urbanisering, familieforholdenes udvikling), den politiske mobilisering og den politiske holdningsdannelse (partivalget) 4) En systematisk analyse af de politiske partiers dannelsesproces. 5) En komparativ undersøgelse af betydningen af indførelse af hemmelig afstemning i Danmark og England.

Grønlands befolkningshistorie 1800-1930, konfirmationsregistret Kirsten Elisabeth Caning. Det er projektets formål at bearbejde folketællinger og kirkebøger fra Diskobugten og Umanak Distrikt i Nordvestgrønland på en sådan måde, at materialet bliver tilgængeligt for historisk, demografisk, medicinsk og anden forskning. Kildematerialet dækker tiden ca. 1800-1930, og den færdige registrering indeholder oplysninger om 20.258 personers forældre, dåb, konfirmation, giftermål, børn, erhverv, racetilhørsforhold og død samt oplysninger om, hvor personen opholdt sig livet igennem. Nærværende (del)materiale koncentrerer sig om konfirmationsoplysninger, idet det indeholder samtlige kirkebogsregistreringer om konfirmationshandlinger inden for det betragtede område i den betragtede periode

Retsprotokoller fra Helsingør og Falster i det 17. og 18. årh. Henrik Stevnsborg. Projektet tager sigte mod en systematisk udnyttelse af danske retsarkiver fra det 17. og det 18. århundrede. Som undersøgelsesfelt er valgt de velbevarede serier af retsprotokoller fra Helsingør og Falster i denne periode. I projektet er anvendt den såkaldte sagtypologiske metode, efter hvilken materialet nedbrydes til dets mindste udelelige enhed, den enkelte sag, der klassificeres efter type. Herved er søgt etableret en overskuelig indgang til arkivalierne. Materialet skal tjene til at dokumentere, hvorledes danske retsarkiver kan gøres tilgængelige for historikere, sociologer og etnologer, der gennem materialet får adgang til informationer om underklassens liv, de højere sociale lags forhold samt om interaktionen mellem disse to grupper.

Social status, stratifikation og mobilitet i Svendborg 1810-1855 Henrik Møller. Undersøgelsens formål er at give en beskrivelse af social status, stratifikation og mobilitet i en dansk købstad før industrialiseringen. På baggrund af det foreliggende kildemateriales oplysninger er der valgt følgende indikatorer på social status: antal hjemmeboende børn, antal ansatte i husstand, antal ansatte i forretning/værksted, husstandsstørrelse samt fødested. Ved hjælp af gennemsnitstal for hver socialgruppe vil det blive undersøgt, om det på denne baggrund er muligt at differentiere mellem socialgrupperne. Dimensionen omkring social mobilitet vil blive beskrevet dels ved en undersøgelse af hver persons individuelle karrieremuligheder i løbet af et tiår (1845-1855), dels ved en sammenligning af to generationers socialgruppeangivelser. Det vil hermed være muligt at pege på miljøets eventuelle indflydelse på en persons livsforløb og de samfundsskabte rammer, der skaber grundlaget for en persons karriereforløb. Endelig vil den relative fordeling af værdierne blive beskrevet. Herved vil der blive givet et samlet billede af de fordelingsmæssige forhold i en dansk købstad omkring midten af det 19. århundrede

Skibsbevægelser ud fra toldregnskaber i det 18. årh. Anders Monrad Møller. Undersøgelsen belyser småskibsfarten i hele det danske kongerige i tre år i det 18. årh. (1733, 1769 og 1798) ud fra toldregnskaber. Der henvises i øvrigt til Anders Monrad Møllers disputats: Fra galeoth til galease. Studier i de kongerigske provinsers søfart i det 18. årh

Adressebog for hertugdømmerne Slesvig og Holsten, 1853-1863 Gunner Lind. Aktiviteterne i enkelte handelsvirksomheder i 'Adressbuch der Herzogthumer Schleswig, Holstein und Lauenburg' 1853 og 1863 (Rendsburg 1853 og 1863) er indkodet for en stikprøve af Hertugdømmernes byer. I basismaterialet findes foruden det indkodede oplysninger om andre byer og årgange

De danske officerer ca. 1648-1864 Gunner Lind. Materialet er numerisk kodede biografier fra fødsel til død, væsentligst dækkende embedskarriere, samt navn, løbenr. og pointers til familiemedlemmer i materialet. Hovedgrundlaget er manuskript af J.C.W. og K. Hirsch på det Kgl. Bibliotek. Desuden er anvendt et antal trykte værker og noget arkivmateriale. Data omfatter p.t. følgende grupper: stikprøve for hele perioden; total dækning af alle til 1662; supplerende stikprøve af høje officerer; familiemedlemmer, som selv er uden for stikprøven, men som er henvist til fra denne

Koldinghus Lens regnskaber 1635-36 Birgitte Dedenroth-Schou og Anemette S. Christensen. Undersøgelsen omfatter en registrering af udgifter for lensmandsembedet i Koldinghus Len indsamlet med henblik på revision

Bilantz: Kgl. Majestæts gæld 1660 Steen Harder Ulrichsen. Undersøgelsen er en gennemgang af 'Bilantz offuer konngl. Mayts. thill Dannemarck oc Norrige vores allernaadigste koning oc herres thillstaaende oc bortschyldige gielld vltimo dec. 1660'. Det er primærundersøgerens mål ud fra denne at bestemme kronens enkelte kreditorer og deres fordringers størrelse hos kongen i 1660. Tidligere analyser har ikke været særligt dybtgående, og det er målet ved en systematisk analyse af kilden at kunne underbygge (eller modificere) tidligere opfattelser. Dette gøres ved at udskille patriciatet blandt kreditorerne og undersøge, om der findes et hierarki inden for dette patriciat. Undersøgelsen skulle også herved få dybere socialhistoriske perspektiver

Danske udvandrere i USA, 1870-1925 Jette Mackintosh. I perioden 1840-1914 udvandrede omtrent 300.000 danskere til USA, og ca. 10 procent slog sig ned i staten Iowa. Den største danske koloni i USA blev centreret omkring de to landsbyer Elk Horn og Kimballton i den sydvestlige del af Iowa. Her var der i 1910 ca. 81.2% danskere i Clay 'township' (valgkreds), der omfattede Elk Horn, og hele 97.2% danskere i Sharon 'township', der omfattede Kimballton. Dette projekt undersøger de store forskelle mellem tilsyneladende ens immigrantbefolkninger i disse to landsbyer.

Kilderne til de danske Landboforeningers historie Kirsten Lotze. Nærværende materiale omfatter en registrering af de arkivalier af skriftlig eller audiovisuel karakter, de enkelte landboforeninger landet over måtte have efterladt sig om deres virksomhed i stort og småt. Registreringen har til formål at skabe en oversigt over det spredte og noget uensartede kildemateriale, der på forskellige niveauer har aflejret sig om landboforeningernes virksomhed gennem tiderne. Materialet er indsamlet gennem besvarelser på et spørgeskema, som blev udsendt til de regionale og lokale landboforeninger.

Tyrsting Herreds tingbog, 1660-1683 Erik Brejl. Undersøgelsens emne er tingbøger fra Tyrsting Herred. Denne tingbog dækker år 1660-1683. Tyrsting Herred var en del af Skanderborg Amt på daværende tidspunkt.

Koldinghus Birks tingbøger, 1748-1761 Johannes Lind. Formålet har været at gøre det nemt at følge de enkelte sager i Koldinghus Birketing fra deres start til deres afslutning og i forbindelse dermed at oprette registre over personer, steder og emner. Der ses her på den fjerde i rækken (ud af fem originale tingbøger): Justitsprotokollen 1748-61

Samfundsorden og statsmagt set fra prædikestolen, 1750-1848 Michael Bregnsbo. Formålet med denne undersøgelse er at belyse danske præsters udsagn om samfundsordenen og statsmagten i deres prædikener i perioden 1750-1848.

Hvetbo Herreds tingbog 1685 Bjarne Nørgaard Pedersen. Undersøgelsens emne er tingbøger fra Hvetbo Herred. Denne tingbog dækker år 1685. Hvetbo Herred var en del af Hjørring Amt på daværende tidspunkt.

Hvetbo Herreds tingbøger 1630-1687: kronologiske registre Bjarne Nørgaard Pedersen. Undersøgelsens emne er tingbøger fra Hvetbo Herred. Denne tingbog dækker år 1630-1687. Hvetbo Herred var en del af Hjørring Amt på daværende tidspunkt.

Udenrigministeriets afleveringsoversigt 1946-1972 Protokoller over hvilke korrespondancer udenrigsministeriet har haft. Protokollen har til formåln at give et overblik over hvilket bind de pågældende skrivelser og telegrammer ligger i, og hvilken afdeling i udenrigsministeriet, der haft med det at gøre.

Spædbørnsdødelighed og moderniseringsprocesser, 1800-1920 Anne Løkke. Afhandlingens emne er de processer, der førte til et dramatisk fald i børnedødeligheden omkring år 1900. Et fald, der i øvrigt er fortsat århundredet igennem, så den nu ligger på ½ procent. I 1877 lå den på 25 procent i København! Stadslæge Schleisner, der var foregangsmand på byhygiejnens område, afviste ethvert ansvar herfor, men det blev alligevel indledningen til, at spædbørnsdødeligheden overgik fra Guds og skæbnens ansvarsområde til statens, lægens og moderens. Indhold: Statistikken og døden i barndommen (Befolkningsstatistikken ; Dødsårsagsstatistikken ; Børnedødelighed og tærsklen for handling 1750-1880 ; Den statistiske videnskab og børnedødeligheden).

Databasen Nørre Jernløse Sogn, ca. 1785-1850 Martin T.H.. Bork. Undersøgelsen belyser det sociale fællesskab blandt landboerne i et vestsjællandsk sogn i perioden ca. 1785 til 1850 med henblik på at karakterisere de normer, lokalsamfundet byggede på.

Sallingdatabasen. Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre jyske landsogne 1750-1850. Asbjørn Romvig Thomsen. Data er indsamlet med henblik på at undersøge årsagerne til social mobilitet og social stabilitet på individniveau. Der anvendes såvel kvantitative som kvalitative analyseteknikker, men datamaterialet i databasen er primært blevet brugt til de kvantitative dele af analysen