Dansk Data Arkiv

Din, min og vores historie

Vær med til at skabe et historisk befolkningsregister for Danmark ved at knytte personer sammen i livsforløb. Du kan nu knytte/linke personer sammen, når du er sikker på, at der er tale om den samme person i flere årgange.

Hvilke søgesider kan anvendes til linkning?

Du får mulighed for at linke, når du enten har søgt efter en person fra siden Avanceret søgning eller Søgning i flere amter

Udvælg person

Når du har fået et søgeresultat frem vil der ud for hver person være en afkrydsningsboks, hvor du kan afmærke de personer, du vil se nærmere på = sammenligne.

Sammenligning af valgte personer

Når du har valgt dem ud, du vil sammenligne, er der nederst på siden en knap: 'Sammenlign', der udtrækker de poster, du har valgt og viser dem på en ny side

Livsforløb

Hvis en person allerede er knyttet til sig selv i andre årgange, er der en knap: 'Livsforløb', der viser de årgange, hvor en person er blevet linket.

Flere poster til samme person

Hvis du finder yderligere forekomster, kan du tilføje disse poster ved at udvælge den nye forekomst OG desuden vælge mindst en post, hvor personen allerede er linket

Sammenlign et sogn over tid

Hvis du systematisk vil knytte personer sammen i et sogn ad gangen, kan det også lade sig gøre. Du skal vælge et sogn og desuden mindst to og højst tre årgange, hvor du vil kunne se om de samme personer var til stede i de valgte årgange. Du skal være opmærksom på, at ikke alle data fra et sogn vises på en gang, men vises i delmængder. Du kan vælge at sortere data efter løbenr eller efter navn. Det varierer fra optæller til optæller hvilken sortering, der virker bedst. Funktionen til dette finder du på siden Sammenkæd sogn over tid


OBS! Mulighederne for at linke virker med Chrome, Edge eller Firefox-browsere. Ikke Internet Explorer.


Kommentarer vedrørende funktionen eller til vejledningen bedes sendt til mailboxDDD@sa.dk