Præmiemodtagerdatabasen - norske modtagere

Præmiesager

Det kongelige danske Landhusholdningsselskab blev stiftet 1769. Formålet med selskabet kan ses af den plan, som selskabets sekretær Chr. Martfelt fremlagde på stiftelsesmødet 29. januar 1769: ”Plan og indretning for det danske Landhusholdningsselskab, oprettet for at opmuntre ved priser og præmier landmanden, kunstneren og handelsmanden udi Hans Kongelige Majestæts samtlige riger og lande”.

En af selskabets første handlinger var at udlove præmier i forbindelse med bl.a. prisopgaver, opfindelser og lignende for at opmuntre personer til at gøre en ekstra indsats for derigennem at få gang i udviklingen af landbruget. Der blev udskrevet lister over teoretiske og praktiske emner som kunne blive belønnet med såvel medaljer som pengepræmier. Der var også mulighed for, at borgeren på eget initiativ kunne indsende en såkaldt præmieæskning eller præmieansøgning. I så fald skulle arbejdet have et vist omfang, stå som et forbillede for andre og der blev stillet krav om attester, der skulle være underskrevet af tre personer, hvor den ene skulle være gejstlig eller embedsmand. Attesterne skulle give detaljerede oplysninger om navn og bopæl og det udførte arbejde.

Præmiemodtagerdatabasen – norske modtagere

For at kunne finde frem til sagsnummeret for de mere betydende præmiesager, nemlig dem, der blev fundet værdige til en belønning, har Erhvervsarkivet udarbejdet et seddelkartotek over disse præmievindere i Landhusholdningsselskabet for perioden 1769-1969. I dette register er der ca. 9.000 personer, der har modtaget præmier og belønninger. Seddelkartoteket er opbygget på grundlag af selskabets brevjournaler, præmieprotokoller, lister i datidens aviser og selskabets årsberetninger. Præmiemodtagerdatabasen indeholder de ca. 2000 præmiemodtagere, der kommer fra Norge.

Databasen er ordnet på samme måde som registret til brevjournalerne; et alfabetisk, ordnet efter personnavne, og et topografisk samt et tredje, ordnet sagligt, hvor alle præmiemodtagere år for år er opstillet efter den virksomhed, de blev præmieret for.
Kartoteket rummer desuden en del navne, der ikke forekommer i brevjournalerne, dels på grund af at enkelte journaler mangler (1775, 1794, 1795), og dels fordi man ikke konsekvent i selskabets første år altid havde korrespondance i forbindelse med præmievindere til trods for, at reglerne for præmieæskning krævede indsendelse af ansøgning og attester.
Langt de fleste journalsager gik tabt under englændernes bombardement af København i 1807