Dansk Data Arkiv

Tastehygge

Er du frivillig indtaster af historiske dokumenter eller kunne du tænke dig at blive det, så kom forbi til tastehygge i Odense. Sammen afskriver vi historiske dokumenter, hjælper nye i gang og udveksler erfaringer.

Bliv frivillig indtaster

Har du lyst til at arbejde med historiske kilder? Og har du en computer, tid og lyst til at læse gammel håndskrift? Så er det måske noget for dig at blive frivillig indtaster hos Rigsarkivet. Opgaven består i at skrive af fra historiske dokumenter, så teksten bliver søgbar for os alle. Læs mere om frivillig indtastning.
De fleste indtaster hjemmefra, men frivillige indtastere mødes også i tastegrupper og indtaster sammen og udveksler erfaringer.
Både nye og rutinerede indtastere er meget velkomne til tastehygge .

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Husk at tage din egen bærbare computer med.

Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op i læsesalen. Vi står klar med kaffe, hyggeligt samvær og vejledning efter behov

TID OG STED

Møder februar - april 2017:

Sted: Rigsarkivet, Odense, Jernbanegade 36
Tidspunkt: 13:00 - 15:00
Datoer: 2. februar, 16. februar, 2. marts, 16. marts, 30. marts
Pris: Gratis